Banquet.dk ApS – Brugerbetingelser
Dato: [10]. november 2019
Virksomhedsoplysninger:
Banquet.dk ApS (”Banquet”)
CVR-nr. 40480285
Nordområdet 135 B, st.
1440 København K
1.1 Disse brugerbetingelser gælder for brug af tjenester på vores hjemmeside, www.Mybanquet.dk og alle ydelser, som vi yder til dig.
1.2 Når du bruger vores hjemmeside, og/eller når du bestiller et tilbud gennem vores hjemmeside, anerkender du at have læst og accepteret disse brugerbetingelser og vores privatlivspolitik, der er tilgængelig på vores hjemmeside.
1.3 Banquet tager forbehold for at ændre disse brugerbetingelser til enhver tid og uden varsel. Såfremt Banquet ændrer sine brugerbetingelser, er det brugerbetingelserne gældende på tidspunktet for din accept af et tilbud modtaget via vores hjemmeside, som finder anvendelse.
2.1 På www.Mybanquet.dk (”Hjemmesiden”) stiller Banquet en online platform til rådighed, hvor restaurationer, restauranter, kroer, beværtninger, spisesteder, madsteder og lignende (”Værten” eller ”Værterne”) kan tilbyde og sælge deres middage, selskabsmiddage, madoplevelser, festmenuer, festarrangementer, middagsarrangementer, menuer, frokoster og lignende (”Arrangementet” eller ”Arrangementerne”) til personer, der efterspørger et Arrangement (”Gæsten” eller ”Gæsterne”).
2.2 Gæsterne kan på Hjemmesiden indtaste sine kontaktoplysninger og sine ønsker og kriterier for et Arrangement, herunder tid, sted, omfang, menu mv. Banquet matcher herefter Gæstens ønsker og kriterier med Værterne, videregiver Gæstens kriterier til de relevante Værter og indhenter tilbud til Gæstens ønskede Arrangement. Gæsten modtager tilbud på sin profilside og via den e-mailadresse, som Gæsten har indtastet på Hjemmesiden..
2.3 Ved Gæstens accept af et tilbud fra Værten, indgår Gæsten og Værten direkte aftale med hinanden. Banquet optræder udelukkende som en formidler mellem Gæsten og Værten. Banquet derfor hverken (gen)sælger, udlejer eller tilbyder nogen Arrangementer.
2.4 Når Banquet formidler Gæstens udbud af et Arrangement til Værterne og Værternes tilbud på et Arrangement til Gæsten, er de oplysninger Banquet formidler til henholdsvis Gæsten og Værterne baseret på de oplysninger, som Banquet modtager fra Gæsten og Værterne
2.5 Banquet garanterer ikke, at samtlige oplysninger i Gæstens udbud og Værternes tilbud er nøjagtige, fyldestgørende eller korrekte. Banquet kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle fejl i Gæstens udbud og/eller Værternes tilbud.
2.6 Hver Vært holdes til enhver tid ansvarlig for, at den information, der er på vores plat-form om Værten er nøjagtig, fyldestgørende og korrekt.
2.7 Hjemmesiden og Banquets tjeneste er udelukkende til privat brug for Gæster. Gæ-sterne og andre personer er derfor ikke berettiget til at videresælge eller på anden måde overføre tilbud modtaget via Banquet eller aftaler indgået via Banquet til tred-jemand.
3.1 Medmindre andet er angivet, er brug af vores hjemmeside og tjeneste gebyrfri for Gæsten. Gæsten skal alene betale det beløb, der er tilbudt af Værten og accepteret Gæsten for et aftalt Arrangement.
3.2 Værten betaler provision til Banquet for Arrangementer formidlet af Banquet.
4.1 Når Gæsten indgår aftale med Værten, accepterer Gæsten Værtens gældende vilkår og betingelser for det pågældende Arrangement, herunder forudbetaling, depositum, afbestilling, aflysning, udeblivelse og betalingsbetingelser mv.
4.2 En Værts gældende vilkår og betingelser kan indhentes hos den relevante Vært. Banquet anbefaler og opfordrer Gæsterne til at gennemlæse Værtens vilkår og betingelser og få afklaret eventuelle uklarheder om vilkårene, inden Gæsten indgår aftale om et Arrangement med Værten
4.3 Banquets kundeservice kan hjælpe Gæsten med kontakt til Værten vedrørende spørgsmål til Værtens vilkår og betingelser for Arrangementet. Banquet er alene en formidler og påtager sig intet ansvar for indholdet af Gæstens og Værtens aftale.
5.1 Banquet er alene en formidler af kontakten mellem Gæsten og Værten. Banquet fralægger sig ethvert ansvar for enhver korrespondance, aftale, forpligtelser og øvrige forhold mellem Gæsten og Værten. .
5.2 Banquet kan ikke garantere, at henvendelser fra, tilbud fra eller andre løfter fra Værten bliver overholdt, respekteret, fulgt op på eller godkendt af Værten.
5.3 Banquet fralægger sig ethvert ansvar for Gæsternes og Værternes brug af Hjemmesi-den. Banquet kan således ikke pålægges ansvar for fejl, afbrydelser, forstyrrelser, re-paration, opdatering eller vedligeholdelse af Hjemmesiden.
5.4 Banquet er ikke ansvarlig for informationer som Gæsterne og/eller Værterne angiver på Hjemmesiden eller udveksler mellem hinanden. Banquet er derfor ikke ansvarlig for unøjagtige, misvisende eller forkerte information eller tilbageholdelse af informati-on.
5.5 Hjemmesiden udgør ikke og bør ikke anses som en anbefaling eller bekræftelse af kvaliteten, serviceniveauet eller rangeringen af en given Vært.
5.6 Banquet giver ikke udtalelser eller garantier for Værtens forpligtelser og leveringer til Gæsten. Gæsten anerkender og accepterer, at Værten alene er ansvarlig for Arrangementet og påtager sig alt ansvar og hæftelse i henhold til aftalen mellem Gæsten og Værten. Gæsten godkender og accepterer, at Værten til hver en tid er ansvarlig for alle opkrævninger, tilbageholdelser, tilbagebetalinger og lignende forhold relateret til Arrangementet.
6.1 Medmindre andet er angivet, tilhører ejendomsretten og alle immaterielle rettigheder til software, indhold, information og materialet på vores hjemmeside Banquet og/eller den pågældende Vært.
6.2 Gæsten har ikke ret til at kopiere, linke til, publicere, promovere, markedsføre, inte-grere, benytte, kombinere eller på anden måde bruge indholdet eller vores forret-ningskendetegn, uden vores skriftlige forudgående tilladelse.
6.3 Ulovlig brug af vores rettigheder eller andet brud på dette punkt 6 betragtes som overtrædelse af vores immaterielle rettigheder.
7.1 I forbindelse med Banquets levering af tjenester til Gæsten er det nødvendigt ind-samle, opbevare og behandle visse personoplysninger om Gæsten. I dette tilfælde gælder Banquets privatlivspolitik, der kan findes på Hjemmesiden.
8.1 Såfremt en eller flere bestemmelse i disse brugerbetingelser måtte blive anset for ugyldige, umulig at håndhæve eller ikke-bindende, forbliver Gæsten, Værten og enhver anden bruger af Hjemmesiden bundet af alle de øvrige bestemmelser. I sådanne tilfælde skal en erstattende bestemmelse med lignende effekt som den ugyldige eller ikke-bindende bestemmelse accepteres.
9.1 Enhver tvist vedrørende Banquets levering af tjenester og disse brugerbetingelser, herunder omfang og gyldighed, er underlagt dansk ret og skal indbringes for Køben-havns byret.
Banquet.dk ApS - Terms and Conditions for Business Partners
Date: 01/01 November 2019
Company details:
Banquet.dk ApS (”Banquet”)
Company reg. no. 40480285
Nordområdet 135 B, st.
DK-1440 Copenhagen K